Grupper under Brædstrupegnens Hjemstavnsforingen står bag udgivelsen af 2 bøger:

Voerladegårdbogen 1 udkom 2001. 150 sider. Pris kr. 110,-

og

Sønder Vissing sogn. Slægts- og lokalhistorie udkom 2004. 358 sider. Indbundet kr. 250,-

Begge bøger kan bestilles på tlf. 7575 4290. Porto tilkommer. Fremsendes med girokort.

Klik på titlerne, og læs mere om bøgerne
 

En gruppe har gennem nogle år arbejdet på Voerladegårdbogen, der omhandler enstedgårdene Krog og Møldrups historie, enklaven Grønskovs opståen og de oprindelige gårde i selve Voerladegård og deres udflyttergårde. Også Klostermølle beskrives "fra kloster til fabrik".
Der er ikke tidligere udgivet noget værk om byen, så dette arbejde knytter sig direkte til de kilder, der er til rådighed. I tidens løb har mange af egnens folk været inviteret med og har fortalt en masse spændende beretninger.
Bogen er et forsøg på at give en oversigt over byens gårde og deres udvikling gennem tiden. Udgiverne håber også, at bogen vil være en støtte for slægtsforskere.

Et udpluk fra indholdsfortegnelsen:

• Voerladegård sogn gennem tiden
• Kongelig Majestæts vildtbane
• Jordens dyrkning rem til 1790
• De gamle veje
• Voerladegård som stationsby?
• Landevejskroer
• Røverhistorier
• Voerladegårds brand 1734
• Byggeboom anno 1850
• Gårdens beliggenhed, samt gamle og nye matrikelnumre
• Gårdenes beboere gennem tiden
• Små historier fra egnen
• Slægtstavler

Et eksempel fra bogen om en af gårdene i Voerladegård:

I 1664 er Knud Nielsen anført som bruger af denne gård. Den er efter matriklen sammen med gård nr. 6 sat til 17 tdr. hrtk. Gården var udlagt til underhold for skovridderen Morten Christensen, Yding.
Ifølge den nye matrikel i 1688 er navnet på fæsteren Anders Jensen, han beboede stedet i en lang årrække, idet der først ca. 30 år senere kom en ny mand på stedet.
I 1688 benævnes gården som en kongelig ryttergård, den havde altså samme status som de øvrige ejendomme i byen og var ikke længere tillagt skovridderen.
I 1718 var Søren Pedersen fæster på stedet. Han var gift to gange, først med Elsebeth Johansdt, der døde i 1714 og dernæst med Elizabeth Andersdt. Hun døde i 1723 og efterlod sig to små piger: Karen Sørensdt. f. 1721 og Elizabeth Sørensdt f. 1722.
Det har været et meget fattigt hjem. Gården var på 32 fag hus og dårligt vedligeholdt, besætningen havde den størrelse, den skulle efter forordningerne, men dyrene var gamle og udtjente. Inden døre har det været meget spartansk, der var foruden et par sengesteder kun to gamle borde, tre stole, en egekiste og som der står i skiftet ”et gammelt råddent skab”.
Elizabeth Andersdt efterlod sig heller ikke ret meget selv, i skiftet er kun nævnt en gammel kjole, en undertrøje, et skørt, en hue og et par sko.
Selv om hjemmet har været fattigt og boopgørelsen viste underskud, lovede Søren Pedersen, at han til hver af døtrene ville udrede 40 daler, når de til sin tid forlod hjemmet.
Søren Pedersen blev ikke på stedet, om han døde eller har forladt sognet kan ikke ses, men allerede samme år er der kommet en ny fæster, Søren Sørensen.
Søren Sørensen (    -1725). Han var gift med Anne Jensdatter (1689-1753)  I ægteskabet var der en datter Kirsten, hun var kun to måneder gammel, da faderen døde. Igen blev der afholdt skifte, dette bringes her i lidt forkortet form. Et skifte er en fuldstændig liste over gårdens løsøre og parrets ejendele.
”Skifte efter afgangne Søren Sørensen, den 19. Maj 1725. består vi underskrevne nemlig på kongelig majæstæts Krigsråd, regimentskriver Gybergs vegne Christen Gundorff af Skanderborg Ladegård, samt på rettens vegne i Birkedommerens fraværelse, Peder Eriksen af Hem, tillige med tvende vurderingsmænd, Erik Olesen af Dørup og Søren Pedersen af Voerladegård, forsamlede udi stævrboen (dødsboet) efter rytterbonden, afgåede Søren Sørensen, skifte og deling efter hannem af foretage og vurdere og tilendeføre imellem hans efterladte enke Anna Jensdatter og deres i ægteskab sammen avlede eneste barn Kirsten Sørensdatter 7 uger gammel. Ved skiftet var overværende enken med laugsværge Morten Knudsen og på barnets vegne som formynder den salig mands fostbroder Niels Sørensen af bemeldte Voerladegård. Hvor der efter foregående registrering og vurdering hans midler til skifte og deling er blevet foretaget og forrettet som følgende:

Indboskab:
1 Ildtang, 2 Skorstenslænker, 1 Jerngryde, forfalden og mangler en tå, 1 rist og 1 pande. 1 kedel at brygge med, en anden ditto, 1 Messinghåndkedel, et lidet tinfad, 1 egekiste med lås, 1 gammel affalden egekiste, 1 gammel egeskab med låger, 1 gammel bagskål, 3 andre skåle, 4 sibøtter, 1 skål og en træpotte. 1 gammel brygkar, 1 ballie, 1 brygkar, 2 stripper,2 solde, 1 øltønde